23. februar 2012
|
Klubmesterskab og GMR cup

Hvert år køres der klubmesterskab og GMR cup. Men hvordan fungerer klubmesterskabet og hvad er det der GMR cup?

 

GMR står for Grenaa, Mols og Rougsø. GMR cup er altså en lokal dyst mellem medlemmer af de tre klubber. Samtidig afgøres klubmesterskabet i Mols Cross Club efter placeringen i GMR cup. Der er således chance for TO pokaler ved at deltage i GMR cup!

 

Reglerne er i korte træk som følger: 

  • Der køres ét løb på hver bane, á 2 heat, ligesom til normale løb. Dvs. 3 løbsdage og 6 heat i alt. 
  • Det dårligste heat trækkes fra, så hvis du løber tør for benzin i et heat, har det ikke nødvendigvis katastrofale konsekvenser – det sætter dig bare under større pres i de andre heat! 
  • Du skal have en transponder for at kunne deltage 
  • Ved sidste afdeling af GMR cup uddeles der pokaler. For klubmesterskabet uddeles der pokaler ved årets generalforsamling (til høj musik, klapsalver og super stemning!).

 

PS. GMR cup er ret hyggelig, så hvis du gerne vil begynde at køre løb, og måske er lidt nervøs for, hvordan det fungerer, er det et godt sted at starte, og da deltagerne er begrænset til medlemmerne af de tre klubber, er der ikke ligeså mange til start, som f.eks. liga eller DAM løb...

Copyright 2008 Mols Cross Club   |  Om beskyttelse af private oplysninger  |  Vilkår for anvendelse