18. maj 2012
|
Sådan lægger du billeder ind på molscross.dk

Start med at klikke på menupunktet ”Billeder”. Nederst til højre i rammen med alle billederne, er der en lille blyant. Hvis du holder musen stille over blyanten, skulle der gerne stå ”Tilføj nyt galleri”. Klik på den!

I toppen af siden står der ”Windows-program til ekstern upload”. Umiddelbart derunder er der en knap med teksten ”Hent Windows-program (højreklik, Gem mål som)”. Gør som skrevet står, og højreklik på knappen og vælg ”Gem mål som”! Gem programmet et sted på din PC, hvor du let kan finde det igen.

Find frem til det sted på din PC, hvor du gemte programmet lige før. Start programmet (PiGaImageUpload.exe).

Tryk på knappen ”Add Images” og find/vælg alle de billeder, du vil lægge ind på molscross.dk. Hvis du har billeder fra forskellige løb og træninger, er det en fordel kun at vælge billeder for én dag ad gangen. Når du er færdig med at vælge billeder, skal du trykke på knappen ”Upload Images”.

På det første faneblad, ”1. Connect”, trykker du blot på knappen ”Next”.

På det andet faneblad, ”2. Select Gallery”, skal du ud for ”Select module” vælge ”Billeder”. Dernæst skal du sætte prik ud for ”Add new gallery”. Indtast en overskrift, f.eks. ”GMR 2009 v/ Jens Hansen”, samt evt. også en beskrivelse, og vælg datoen hvor billederne blev taget. Tryk på knappen ”Next”.

Nu bliver billederne automatisk sendt til molscross.dk og lagt direkte ind under ”Billeder”. Der vises en lille statusbar, så du kan se, hvor langt programmet er nået, og når alle billederne er sendt, vender programmet automatisk tilbage til forsiden, hvor du kan vælge at lægge endnu flere billeder ind.

Næste gang du vil sende billeder til molscross.dk, skal du blot starte programmet (PiGaImageUpload.exe), udvælge billederne og sende dem afsted...

Første officielle træningsdag
Sortér efter   Dato   Visninger   Bedømmelse

Første officielle træningsdag - 01-03-2008 - Visninger: 2305
Mikkel fik snuppet lidt billeder med mobilkameraet fra den første officielle træning på den nye bane. Hvor er crosserne? Tjah, de blæste vist væk!



Forrige side Side 1 af 1 Næste side
Tilbage  Tilføj indhold  
Copyright 2008 Mols Cross Club   |  Om beskyttelse af private oplysninger  |  Vilkår for anvendelse